FIF Håndbold søger om igen at blive kontraktforening

Lørdag lykkedes det vores 2. divisions damer at genvinde rækken med en sejr over SUS Nyborg i den afgørende puljefinale på sidste spilledag.
FIF var helt tændte fra start, og bragte sig foran med 7-1. Føringen blev holdt halvlegen ud, pausestillingen var 11-5.
I 2. halvleg reducerede SUS Nyborg efter en god periode til 13-12, men så lukkede FIF kampen og det endte med en sikker sejr på 19-13.
Damerne vinder dermed rækken for andet år i træk, denne gang med 38 point for 22 kampe, 2 point foran SUS Nyborg og 6 point foran Ajax 2.
Bestyrelsen ønsker holdet og trænerteam Jens Orby/Karina Jespersen et kæmpe tillykke med en stærk sæson og endnu et flot divisionsmesterskab!
Flere nyheder