
Som bekendt afholdes der FIF-dag søndag d. 4. Marts, hvor næsten alle FIFs ungdomshold spiller hjemme. Allerede fredag og lørdag skal en masse FIF-hold allerede i aktion, og der bliver derfor tale om en hel ”FIF-weekend” i Frederiksberghallerne.
København Håndbold tyvstarter fredag d. 2. Marts kl. 19.00 når de tager imod TTH Holstebro i HTH GO Ligaen.
Lørdag d. 3. Marts kan man kl. 12.30 se U18 Pige Liga mod Furesø Håndbold i Frederiksberg Opvisning.
14.00 er det 3. Division Damer, der står overfor VLI i Frederiksberg Hal 1.
14.45 er der 1. Divisionsbrag i Opvisningshallen, når herrerne tager imod Team Sydhavsøerne.
2. Division damer skal også i aktion. De møder VSH kl. 15.15 i hal 1.
Kvalrække damer lukker ned i hal 1 med et lokalopgør mod Ajax København kl. 16.30 og 3. Division herrer spiller sidste kamp i Opvisningshallen mod Øresund håndbold – også kl. 16.30.
Vi kan kun opfordre til at man sætter et stort kryds i kalenderen og kommer i Frederiksberghallerne denne weekend og nyder noget god håndbold, mens man støtter FIFs senior- og ungdomshold!
Forza FIF!
Det detaljerede kampprogram kan ses herunder.