
Både FIFs U14 drenge og piger, der også begge skal til DM, kunne tage tilbage til Frederiksberg med pokalen i bagagen. Både U14 pige 1 og U14 pige 2 var så dygtige at kvalificere sig til A-slutspillet. Begge hold gik ubesejret genne deres første seks kampe og stod derefter overfor hinanden i semifinalen – meget imponerende. Her var FIF 1 det stærkeste hold og med efter en sejr med cifrene 15-8 var de klar til finalen. Her blev et godt kæmpende hold fra Fredericia HK besejret med 16-11 efter en flot kamp.
U14 pige 3 fik en enkelt uafgjort og 2 nederlag i det indledende puljespil. Herefter ventede B-slutspillet, hvor det blev til to nederlag og en enkelt sejr for de fantastisk fightende FIF-piger.
U14 drenge 1 gik ubesejret gennem hele turneringen og tog ni sejre i ni kampe. I semifinalen blev Aars HK besejret 17-12 inden HF Mors blev slået 24-18 i finalen. Stort tillykke til drengene.
U14 drenge 2 kvalificerede sig på imponerende vis til A-slutspillet efter nogle flotte præstationer på stævnets første dag. Efter en sikker sejr over Nr. Søby IF 2 og en smal sejr over tyske HSG SZ OWW skulle drengene op mod HEI, Skæring, der skal til de jyske mesterskaber. Her kæmpede drengene forbilledligt men måtte til sidst se sig slået med 17-16. I A-slutspillet blev drengene ved med at bide fra sig, men måtte tage fra alle tre kampe med nederlag. U14 drenge 3 havde måtte gå fra stævnets første dag med tre nederlag i lige så mange kampe. Drengene kæmpede sig dog utrolig flot tilbage i turneringen med 4 sejre ud af 4 mulige i B-slutspillet på anden dagen. I B-semifinalen sluttede stævnet dog for drengene, da de blev besejret med 11-8 af Brande HK.
Forza FIF!